Hvilke brandkrav gælder?

Krav til brandsikring er ikke altid helt enkle at få rede på, specielt ikke eftersom mange gør sig egne overvejelser og praktiserer ’tekniske ændringer’. I visse tilfælde kan disse være gode løsninger, men det kan også være helt forkerte beslutninger.

Vejledningen nedenfor er baseret på 19 års erfaring og er Woodsafes fortolkning af brandtekniske overflader, brandbeskyttelse og facadekrav baseret BVL, BVF på Boverkets författningssamling BBRs læsevejledning, kapitel 1, 2 og 5, retningslinjer for typegodkendelse 1993:2, EU’s CPD-direktiv 89/106/EEG samt det kommende CPR-direktiv, som for øjeblikket er i høring. De skrappeste krav er kravene til Br1-bygninger, men der kan stilles lige så høje krav til Br2-bygninger, afhængigt af typen af virksomhed.

Vigtig information

Hvis du anvender typegodkendte produkter eller CE-mærkede produkter med produktionskontrol, ligger ansvaret for selve produktionskontrollen hos leverandøren. Bemærk dog: Hvis du foretager et teknisk skifte til et andet produkt, der ikke er typegodkendt på samme niveau, eller et CE-mærket produkt med produktionskontrol, ligger det fulde ansvar hos entreprenøren - ingen anden.

Det fænomen, at der i beskrivelsen står ”skal være af type X eller tilsvarende” er kun af det onde. Der findes ikke noget andet end tilsvarende typegodkendte eller CE-mærkede produkter. At for eksempel flammebeskyttelsesmidler eller brandhæmmende væsker har fået en rapport og certifikat på en enkelt brandtest, betyder ikke at de er ligeværdige.

Ifølge gældende lov skal det alternative produkt, som du har tænkt dig eventuelt at anvende, have ”afprøvede egenskaber”. Man stiller sig blandt andet spørgsmålene: Hvordan bliver alternativet kontrolleret? Findes der afprøvede egenskaber? og Er produktet kvalitetssikret?

Ifølge gældende BVL skal byggematerialer i eksisterende bygninger underlægges dokumenterede egenskaber og disse opnås kun gennem produktionskontrol, såsom typegodkendelse eller CE-mærkning produktionskontrol.

Konklusion


Hvis du foretager et teknisk skifte, så skift til et kvalitetssikret typegodkendt og/eller CE-mærket produkt, intet andet. Bemærk, at certificeringen omhandler det færdige slutprodukt, ikke de enkelte brandhæmmende middel eller lignende.

Overflade og brandbeskyttelse i Br1-bygninger

Forsamlingslokaler (lokaler beregnet til mere end 150 personer), flugtveje, områder med særlige forhold med mere kræver altid overflade B-s1,d0 fastgjort på ikke-brændbart materiale A2-s1,d0 eller brandbeskyttende beklædning K210.

I disse tilfælde, hvor der skal anvendes brandbeskyttende beklædning, er kombinationen K210/B-s1,d0. Man kan ikke kun anvende overflade malet på træpaneler, der siden er fæstnet på gips. Grunden er, at træ kan brænde, og det er det, der skal være brandbeskyttet. Selv om det bagvedliggende gips i sig selv ikke brænder, så er Boverkets anvisning klar – overfladen skal være fæstnet på brandbeskyttende beklædning.

Konklusion

Korrekt brandbeskyttelse – hvis det kræves i Br1-byggeri med hensyn til overflade og brandbeskyttelse - er K210/B-s1,d0. Kravene til overflade i Br1-byggeri gælder for både lofter og vægge. Der kan gøres undtagelser, hvis der anvendes sprinkler. I dette tilfælde kan vægoverfladen i visse tilfælde reduceres til C-s2,d0, men der skal fortsat fæstnes på brandbeskyttende beklædning. Derimod opretholdes B-s1,d0-kravet fortsat for lofter, selv når der anvendes sprinkler. Tekniske skift med hensyn til overflade, skal altid have en omfattende brandteknisk analyse i ryggen, der styrker den tekniske afvigelse. Findes der ikke en sådan – så hold dig til regelsættet.

Overflade og brandsikring i Br2-byggeri

I flugtveje, forsamlingslokaler og virksomheder inden for skole, sygepleje, handicap og lokaler med lignende formål, stilles der overfladekrav i henhold til C-s2,d0 fæstnet på ikke-brændbart materiale A2-s1,d0 eller brandsikret beklædning K210. Ganske som i Br1-byggeri, stilles der altså krav til overfladen, men dog lavere krav. Der skal dog være brandbeskyttelse, og det er træet – ikke gipsen bagved - der skal være brandbeskyttet, da overfladen er fæstnet på træpanelernes overflade.

Konklusion

De mest almindelige brandkrav er C-s2,d0 fastgjort på brandbeskyttende beklædning. Her skal produkterne opfylde K210/C-s2,d0.

Facadebeklædning i Br1-byggeri over to etager

Høje bygninger over to etager skal indfri omfattende krav til træfacader. Hele facadekonstruktionen som sådan har 4 grundkriterier, der skal opfyldes i henhold til BVL.
1.    Brandspredning i facadekonstruktionen skal forhindres.
2.    Brandspredning langs facadens overflade skal forhindres.
3.    Nedfaldende dele, som kan besværliggøre slukningsarbejdet og evakueringen, må ikke forekomme.
4.    Facadekonstruktionen skal opfylde brandcelleadskillende funktion mod andre brandceller.
Dette er kravene, og i de vejledende almene råd i BBR står der:

• Det er tilladt at anvende A2-s1,d0.
• Det er tilladt at anvende SP Fire 105-klassificeret træmateriale.

Tekniske skift kan forekomme, for eksempel gennem:

• Automatisk sprinkleranlæg med yderligere tiltag omkring vinduer og døre. I Boverkets anvisninger om automatiske sprinklere henvises i BBR til SBF 120:6. Her fremgår det klart og tydeligt, at "boligsprinklere" ikke omfattes af 120:6.

En vigtig pointe i denne sammenhæng er, at boligsprinklere er et godt tiltag med henblik på personsikring og beskyttelse i en tidlig fase mod brandspredning gennem vinduer, men hvis branden opstår grundet nedenstående eksempler, har boligsprinkler ingen effekt:

• Påsat brand udendørs
• Bilbrand
• Fyrværkeri
• Altanbrand
• Strålingsvarme
• Flyvebrand
• Torrdestillation
• Brand i nærliggende rabatter

Konklusion

• Brændbart materiale skal anvendes i henhold til SP Fire 105. Dette omfatter hele konstruktionen.
• Træmateriale skal opfylde SP Fire 105 og omfatter både beklædning og indfæstning.
• Teknisk skifte til facadesprinklere accepteres, ikke andet.