You are not authorized to view comments.


Sådan maler du Woodsafe

Woodsafe brandsikret træpaneler kan efterbehandles med mange forskellige malingssystemer. Efterbehandling inden døre er ikke noget krav, men udendørs skal Woodsafe Standard overfladebehandles. Woodsafe Royal kan monteres uden overfladebehandling.

Mal under de rette forhold

Maling skal ske på tørre paneler med en fugtprocent på 15 eller derunder. Mal aldrig i direkte sollys, morgendug eller ved risiko for frost, fx tidligt forår eller sent efterår. Paneler skal være fri for eventuelle rester af brandhæmmende midler, støv, grå træfibre eller andet, der kan forringe vedhæftningen.

Grundmaling

Normalt leveres alle paneler grundmalet. I de tilfælde, hvor paneler grundmales på pladsen, skal dette ske inden monteringen. Solblegede paneler eller grå træfibre børstes væk inden der males for maksimal vedhæftning.

Mellemstrygning

Så snart panelerne er monteret og grundmalingen er tørret, skal panelerne mellemstryges.

Færdigstrygning

Når panelerne er mellemstrøget skal de færdigmales med et toplag. Der skal totalt udføres mindst tre strygninger.

Anbefalede farvesystemer

Woodsafe paneler kan stryges med grundingsolie, grundmaling, vandbaseret alkydolie, akrylatfarve, oliemaling og visse lasurer Brug altid malingssystemer med et højt tørstofindhold (mindst 50 %), et godt pigment og et anerkendt fabrikat.

Ikke-anbefalede malingssystemer

Desværre anbefaler vi ikke ’slamfärg’. Hvis du ønsker en falurød nuance, foreslår vi en olie-’slamfärg’, der i princippet har samme nuance som ’slamfärg’, dog uden garanti. Vi anbefaler heller ikke akrylatmaling, da al akrylatmaling skal fjernes ved nymaling, hvilket medfører meget arbejde.

Maling indendørs

I et normalt indendørs klima stilles der ikke krav til at Woodsafe træpanel eller plademateriale skal overfladebehandles med for eksempel maling eller lak. Derimod anbefales bemaling for at beskytte mod smuds, slitage, naturlig aldring og oxydering. Woodsafe paneler, der monteres i miljøer med høj luftfugtighed skal altid overfladebehandles, bortset fra Woodsafe Royal, der ikke behøver overfladebehandling.

Fabriksmalede træpaneler og plader

Woodsafe kan levere paneler og plader, overfladebehandlede eller malet i valgfri NCS-farver, direkte til byggepladsen.

Mal under korrekte forhold

Al maling bør foretages på tør overflade med en fugtprocent på mellem 10 og 12.

Inden panelerne males

Panelern skal være fri for støv, smuds, rester af brandhæmmende middel og lignende for maksimal vedhæftning og slutfinish.

Mellemslibning

Kan udføres uden problemer. Mellemslibning anbefales for optimal finish.

Anbefalede malingssystemer

Du kan anvende de fleste malings- og laksystemer. Lav dog først en prøvestrygning for påføring for at kontrollere resultatet. Paneler kan behandles med syrehærdet lak, vandfri UV-lak, spritbejdse, oliemaling, oliering, lasur eller lud.

Ikke-anbefalede malingssystemer

Vandbaserede systemer fungerer, men resultatet kan variere afhængigt af malingens kvalitet. Udfør derfor en prøvestrygning før endelig maling.

Er du usikker?
Du er velkommen til at kontakte vores support, inden du maler, hvis du føler dig usikker. Det er vigtigt, at du følger anvisningerne i henhold til garantibestemmelserne GRT-IP og GRT-UP.